top of page
  • Forfatters billedeLouise

Husker du også at lære din hund at kede sig ?!



Vi snakker rigtig meget om aktivering og korrekt stimulering af vores hunde...men for at vi får nogle glade og velfungerende hunde, er det vigtigt at vi skaber balance for vores hund og vi hjælper vores hund til at hunde skrue op og ned for deres aktivitetsniveau.


Jeg har i et tidligere indlæg skrevet om ‘RO’ - som er fundamentet for en velfungerende hund der kan tage imod god indlæring.


Dette indlæg kan ses som en forlængelse / tillæg til det indlæg.


Det er vigtigt at vores hunde kan forholde sig i ro i forskellige situationer, om det er blandt andre hunde, på træningsbanen, på jorden på en café eller hvor man nu opholder sig...MEN der behøver jo ikke ALTID ske en masse dér hvor vi træner ‘ro’...det kalder jeg at vi træner ‘at kede sig’..


Det kan være svært for vores hunde at være i ro med en masse forstyrrelser omkring dem...men det kan være lige så svært at være i ro når der absolut INTET sker...mange hunde vil reagere ved at finde på noget selv, når de begynder at ‘kede sig’..-nogle begynder at grave i jorden, nogle begynder at pive, andre begynder at gø, nogle begynder endda at hoppe op og måske ‘nappe’ i os, for at få gang i os... og mange hunde bliver ved indtil vi reagere og hunden ENDELIG får sin krævede opmærksomhed. -og det vil kun eskalere, så hunden begynder at reagere og KRÆVE vores opmærksomhed hurtigere og hurtigere, og ofte også ‘voldsommere’.


DERFOR er det bare en rigtig go’ ide at træne ‘at kede sig’ da det ikke kan undgåes at vores hunde nogle gange skal forholde sig i ro, uden at de måske kan bruge tiden på at ‘se fjernsyn’ og holde øje med hvad det sker omkring dem..


Derfor vil jeg opfordre til at man på sine gåture, stopper op og holder nogle pauser, sæt dig på et træstub og bare sid..giv din hund lidt belønning (godbidder / ros) for at bare sidde/ ligge ned..ta’ ikke kontakt til hunden, og ta’ ikke øjenkontakt til hunden.

Start med at træn i korte sessioner, måske 1-2 min., så hunden ikke når at begynde at “brokke sig”...øg langsomt tiden og når hunden begynder at blive ok til at forholde sig roligt, så begynder I at trappe lidt ned med belønning - da belønningen også er opmærksomhed.


Træn altid når der er størst chance for succes, dvs. at har hunden være alene hjemme, og I drøner ud på en dejlig gåtur, så er det nok ikke inden for den første del af gåturen I skal træne at kede sig.. da chancen for at det ikke lykkedes og at hundens mentaletilstand ikke kan tackle at træne at kede sig på daværende tidspunkt. Så træn altid når du øjner chance for succes.


Begynder hunden at “brokke sig” når I træner, så har I trukket tiden for længe og hunden har ikke været klar til at ‘kede sig’ så længe, eller I har fjernet belønningen for hurtigt.


Slut resultatet er at vores hund kan slappe af og sidde/ligge i ro, uden at der sker noget omkring den, og uden at den kræver vores opmærksomhed. -altså at kunne kede sig uden at kræve at vi skal underholde den.

God fornøjelse 🐶

337 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page