top of page
252395F3-D904-4048-A8B2-E75B4C27303F.jpeg
I_aktion_på_træningsbanen_🐾_-det_SKAL_v
66771410_10156494942866404_1812642714794

Praktisk & vigtig info.;

Praktisk info., retningslinjer og regler for deltagelse i træning

og undervisning, samt ophold på træningspladsen / hallerne.

 

  • Vi mødes på træningspladsen el. i hallen i Hårup – med mindre andet er aftalt.

 

  • Fremmøde på træningspladsen tidligst 10 min.før træning - da vi kan være på området med egne hunde løse eller have anden træning.

 

  • Fremmøde i hallen tidligst 5 min.før træning - da vi kan være i hallen med egne hunde løse eller have anden træning.  

 

  • Vi sætter pris på hvis du melder afbud hvis du er forhindret – dette sker via sms 60131422, pr. mail el. via ”Send besked” på HUND I FOKUS siden på facebook.

 

  • Hold din hund i snor fra du tager den ud af bilen på p-pladsen – så INGEN løse hunde. 

 

  • Lad ikke hunden hilse eller have kontakt til de andre hunde – ikke alle hunde har lyst til eller er gode til at ”snakke”/ hilse.

 

  • Alt kontakt mellem hundene efter endt træning, og uden for pladsen, er under eget ansvar – men jeg anbefaler ikke at hundene lægger op til leg i snor.

 

  • Hold altid god AFSTAND – vis hensyn, så der er plads til alle.

 

  • Ingen leg før træning – det stresser hundene og gør dem ukoncentrerede.

 

  • Er din tæve i løbetid, skal den have et par løbetidsbukser på, så den ikke drypper på træningsområdet. (Ingen tæver i løb til Nose Work træning)

 

  • Giv ikke godbidder til de andre hunde på pladsen – med mindre der gives tilladelse.

 

  • Halsbånd med kvæl er ikke tilladt.

 

  • Anvend gerne en kropssele til hunden, da en sådan ikke skader hals og nakke på din hund.

 

  • Anvend gerne en line på ca. 4 m. til udendørstræning IKKE Flex-line.

 

  • Anvend gerne en kortere line, ca. 2 m. til indendørstræning.

 

  • Luft din hund kort inden den går på træningspladsen / i hallen, så den får tisset af.

 

  • Husk hundeposer så du kan samle op efter din hund, hvis den laver

HØM, HØM – der er skraldespande på området.

 

  • Husk vand og skål til din hund. –tør op efter din hunds vand ved indendørs træning.

 

  • Vi træner i alt slags vejr – så husk håndklæde o. lign. til din hund og til dens poter. Der kan være enkelte undtagelser, hvis det bliver for varmt, da vi har begrænset skygge.

 

  • Afstraffelse af hunden er ikke tilladt og kan medføre bortvisning.

 

  • Hunden bør ikke fodres før træning.

 

  • HUSK MASSER af små, lækre og bløde godbidder – der bliver tit brugt flere end du regner med. –Godbidder til indendørs træning skal være faste så der ikke ligger smuller og snask på gulvet.

 

  • Husk at have rene / indendørssko med hvis vi skal træne inde.

 

  

Hjælper vi hinanden, viser hensyn og er indstillet på at vi skal hygge os, og have det sjovt med vores hunde, så er jeg sikker på at vi får en masse dejlige og lærerige timer sammen.

_________________

For at modtage undervisning hos hos

HUND I FOKUS, skal din hund have den

lovpligtige ansvarsforsikring - forsikringen skal indeholde dækning af evt. skade på træner og figurent.

Jeg stiller ikke krav om at din hund skal være vaccineret, ud over de få lovpligtige. Er du i tvivl om din hund stadig er dækket ind af sine vacciner, anbefaler jeg at få taget en TITER-test, en test hvor man måler hundens antistoffer, og kan derved se om hunden er dækket ind.

(Normal ca. pris 300,.-kr. ved dyrelægen)

Min erfaring er at mange vacciner holder det meste af livet.

Send mig venligst en mail med en kopi el. billede af gyldig forsikring samt vacciner, eller medbring det på første træningsdag.

Har du selv nogle fysiske eller psykiske udfordringer, du mener er relevant for mig at kende til, inden du starter til træning, så er du meget velkommen til at kontakte mig, så jeg har mulighed for at tage hensyn til dette.

 

Som kursist hos HUND I FOKUS vil du automatisk modtage mine nyhedsmails.

Ønsker du at afmelde, send "Stop nyheder" under 'Send besked' i menuen.

bottom of page