top of page

UDOVER HUNDENE HAR JEG EN STOR

OG VIGTIG

​

HJERTESAG !

sclerose kys.png

Hundene, positiv indlæring, det at undervise og hjælpe til større forståelse mellem hund og ejer, er hvad mit hjerte brænder for !

 

Men mit hjerte bløder også ! -mit hjerte bløder hver dag for alle de mennesker der bliver invalideret af, den autoimmune sygdom, sclerose.

 

Før 2013 havde jeg ikke rigtig noget kendskab til sclerose. -jeg havde hørt om det, men forholdte mig ikke ret meget til det, da jeg ikke rigtig kendte nogen med diagnosen. 

​

Men i 2013 slog lynet pludselig ned i min elskede veninde.

Hun havde haft det "underligt" i kroppen over meget lang tid, og var blevet undersøgt igennem nogle år, uden at få en forklaring på hendes symptomer. Efter 4 års kamp for at finde en årsag, hvor hendes symptomer og attaks gradvist blev værre, blev hun igen undersøge for sclerose, denne gang dog mere grundigt.

 

Jeg glemmer ALDRIG dagen hvor hun ringede til mig og fortalte mig resultatet af scanninger og undersøgelserne.

Dommen var sclerose !

 

Hun har nu levet med sin sygdom i 6 år. Hendes liv har ændret sig totalt. Alt er forandret -og intet er som før. Hun er mor til to børn, der nu er 12 og 16 år, og har mand der støtter hende.

Men hver dag er en udfordring. Alt skal planlægges ned til mindste detalje, da man som scleroseramt, ofte har begrænset overskud, kræfter og mulighed for at bruge sin krop. 

​

I Danmark lever over 16.000 mennesker med sclerose, 2/3 er kvinder. Danmark har en af de højeste forekomster af sclerose i verden.

Kort fortalt, så er sclerose en sygdom hvor immunsystem angriber sig selv, dvs. nervecellerne i centralnervesystemet, derved opstår større eller mindre skade på nervebanerne, og det hæmmer eller ødelægger nervebanernes evne til at sende og kommunikere de basale signaler rundt i kroppen. Derfor bliver mange med sclerose ramt på deres balanceevne, deres gangfunktion og får nedsatte kræfter generelt. Sygdommen indebærer også ofte påvirkning af synsnerverne, synkefunktionen, muskelspasmer og rammer de kognitivekompetencer. 

​

Min veninde er forholdsvis hårdt ramt fysisk. Men hun kæmper og er det sejeste menneske jeg nogensinde har kendt. Trods hendes store udfordringer klager hun aldrig og er altid skøn at være sammen med.

Men jeg ville ønske jeg kunne fjerne hendes sygdom !

 

FORSKNING ! 

Der findes i dag ikke en kur imod sclerose. Der findes nogle få former for medicin, der påviser at det kan minske de attaks, som angriber nervesystemet, og kan sænke sygdommens udvikling. Det er medicin der ofte har meget store bivirkninger, og som ikke kan stoppe sygdommen helt.

Alle patienter reagerer forskelligt på de behandlingsmetoder der findes i dag, og ikke alle tåler alt medicin.

​

Forskningen ser ud til at være i god udvikling, da der hele tiden dukker nye og spændende resultater op, både i forhold til at bremse sygdommen og finde årsagerne til sygdommen - MEN det går for LANGSOMT ! Scleroseforeningen og forskerne mangler økonomiske midler, så forskningen kan blive bedre, mere dybtegående og gå hurtigere. 

Ud over forskning i sygdommen, forsker foreningen også i hvordan man sikrer livskvaliteten og sundheden hos patienter der lever med sclerose i dag.

 

Der findes rigtig mange vigtige sager ude i verden - og vi kan ikke støtte dem alle. Jeg mener bare det er vigtigt at få noget mere fokus på at støtte de mange mindre sager/foreninger, der hver dag kæmper for at hjælpe de mange mennesker og familier i Danmark, der bliver knust af sygdom, som vi KAN finde en løsning på !

 

Tak for at du tog dig tid til at læse mit indlæg. Følg med hér og på min facebook side. 

Der vil komme events, begivenheder og hunde-træning, hvor overskuddet går direkte til Scleroseforeningen. 

 

-Dette er for dig min elskede veninde.

"For my best girlfriend forever"  

​

STØT og køb en lækker læbepomade.

20,-kr. pr. stk.

 

De er selvfølgelig allergitestet og Svanemærket.

Alle pengene går til Scleroseforeningen.

​

59947054_10156347287161404_7130174950115
"For my best girlfriend forever"
For my best girlfriend forever 💚.jpg

"GRØNNE KLIKKER-HUNDE"

 

Jeg donere 10% af indtægterne på dette hold.

​

Se holdbeskrivelse under Hvalpe-træning.
KLIK HER
bottom of page