top of page
  • Forfatters billedeLouise

For fræk ? For lydig ? (Et skriv om depression og modløshed hos hunde)


Mange har igennem tiden kigget undrende på mig, når jeg igen og igen har sagt at -“jeg vil hellere se en fræk hund end en “for lydig” hund”.


Hvorfor er det at hundetræneren siger at hun gerne vil se frække hunde ?? -er det for at få flere kursister og hunde til træning?? Svaret er “NEJ” !

Jeg mener det ganske enkelt !


-jeg vil hér forsøge at sætte ord på mine tanker og følelser om hvorfor…


Der er i dag rigtig meget fokus på at vores hunde skal være rolige og velopdragne - og i stort set alle situationer og miljøer - så meget at jeg i flere tilfælde føler det er urimelige krav.


Jeg har igennem de mange år jeg har arbejdet med hunde erfaret, at rigtig mange mennesker, har en lang liste med ting de gerne vil sikre at deres hund / hvalp kan, og gerne ret hurtigt.


✔Hunden skal være rolig i sin kurv, også når det kommer gæster.

✔️Hunden må ikke trække i snoren på gåture.

✔️Hunden skal ikke gå med snuden i jorden.

✔️Hunden må ikke hoppe op.

✔️Hunden skal sidde pænt. ✔Hunden skal lytte til hvad vi siger.

✔️Hunden må ikke gø.

✔️Hunden må ikke stjæle vasketøjet.

✔️Hunden skal sidde pænt og vente på sin mad.

-og meget mere…


Det jeg oplever er, at mange hunde bliver “opdraget” under så kontrollerede og begrænsede regler, at hunden totalt mister sin lyst til at engagere sig og udvikle det fantastiske initiativ de har medfødt.


Når vi fokusere på øvelser som at hunden “ikke må ta’ godbidden” at den skal “VENTE”, forholde sig passivt osv. osv. påvirker vi hundens selvtillid - når vi gør det, er der ikke langt til at hunden “lukker ned” - og det kan ske meget hurtigt, alt efter hundens personlighed.


Vi har også øvelser som “Leave it” på hundeskolen, hvor vi arbejder med nogle impulser og følelser hos hunden, men med stor fokus på hundens engement, frivilligadfærd og med øje for hvordan hunden respondere - vi arbejder bl.a. med en sjov lokke metode med fart på, hvor *‘negativ straf’ ikke indgår.


*at fratage hunden det den ønsker.


Jeg ser også rigtig mange bruge ‘konceptet’ at ignorere deres hunde ved adfærd de ikke ønsker. Dette kan også være med til at skabe forvirring og mismod hos vores hund, da det også anses som ‘negativ straf’. Istedet for at imødekomme hundens følelser, og hjælpe den i situationen, så det bliver en god situation for alle.


Når vi ‘opdrager’ hunden med alle de restrektioner, begrænsendeoverbevisninger og korrigere på hunden, bliver hunden det man kalder hjælpeløs.

Jeg ved at de fleste der praktisere den form for ‘træning’ med hunden, gør det i bedste mening, men faktum er at vi skader hunden ved at ‘opdrage’ med den reglrette tilgang.

De symptomer som en hjælpeløs hund viser, er at den ofte virker frustreret eller passiv, og hellere vil undlade at tilbyde adfærd, end at ‘gøre noget forkert’. Den engagere sig ikke og symptomerne er som en depression ser ud.


*Bl.a. Anders Hallgren påpeger også at hjælpeløshed hos hunde hænger tæt sammen med depression.


Jeg ser ind imellem hunde, hvor nogle ville kigge beundrende på dem, fordi de går helt langsomt, fint og passivt, selv i de mest forstyrrende miljøer, hunde der aldrig kunne drømme om at trække ud efter noget spændene, eller ta en godbid der bliver lagt foran dem på en tallerken…ol.

Det er ikke fordi hunden nødvendigvis er blevet straffet, som vi forstår straf - egentlig er det meget værre….- det er hele tilgangen til måden at have hund på og den dynamik og kommunikation vi har med hunden i dagligdagen, der lægger sig som et dagligt psykisk pres på hunden - præcis som psykisk overbelastning påvirker os mennesker. -og den hjælpeløshed de hunde viser, hænger i de fleste tilfælde sammen med depression.


Derfor siger jeg altid som en start, til vores hvalpekursister, (og alle andre kursister) at de skal sænke forventningspresset - stop med at stille alle de krav til hunden.


*Krav = signaler / kommandoer / “det må du ikke” / “det skal du” / sætte hunden i svære og pressede situationer mm.


Når vi har opbygget en tryg, tillidsfuld og kærlig relation og forståelse imellem hund og ejer, så vil hunden gå igennem ild og vand med dig - lad vær’ med at have travlt, og prøv at forstå hundens behov og følelser istedet.


Når vi har skabt det sammen med hunden, så vil I have en glad hund der er klar på at ta’ læring ind og gøre det I guider den positivt til.


-så jeg taler ikke imod lydighed og undervisning af hunden, slet ikke…jeg taler om tilgangen.


DERFOR siger jeg - at jeg hellere se en FRÆK og initiativrig hund, hvor vi griner af de forsøg den kommer med, end en hund der tøver og ikke tør engagere sig i livet.


✍🏼 Louise Andersen

Hundeterapi -og afærdsrådgiver • Hundeejerinstruktør





562 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page